“Menneskeheden har et valg. Samarbejd eller gå til grunde.
Det er enten en klimasolidaritetspagt eller en kollektiv selvmordspagt””

Antonio Guterres åbningstale af COP27,
Sharm el-Sheikh, Egypten, 2022

Udstillingen ”Courage” handler om sandsynligheder, fremtider og årstider. Mest af alt, handler den om mod – det mod der skal til for at holde stand, det mod det kræver, at yde modstand.

Placenta material – please have a seat, 2021
100% genbrugsbomuld, halm og velcro

I SOL inviteres vi til at træde barfodet ind i et sanselandskab, der med visne blade spredt på gulvet trækker os ud af sommeren, og minder vores kroppe om efteråret, som et mærkbart symbol på den tid vi lever i. Nok er bladene i forfald – ligesom vores civilisation – men der er stadig mulighed for at formulde i skoven, indgå i jordens organiske kredsløb og blive til noget nyt.

I sine bionedbrydelige værker integrerer Signe Vad alternative fremtidsutopier og økofeministiske principper for omsorg. Værkerne knitrer, knaser, lugter og lever i rummet. Sammen med de verbale og visuelle fortællinger fremstår de som regenerative fremtidsfiktioner. Rummets kolde råhed står i kontrast til udstillingens bløde moderkagepuder i varme, blodige farver. Videoværket ”Jeg vil være et godt menneske” (2023) bygger på refleksioner over kunstnerens eget ståsted i verden – erkendelsen af selv at bidrage til destruktionen på jorden og ønsket om at tage del i en altomfattende forandring. I en videokollage ser vi NASAs droneoptagelser i ørkenlandskabet på Mars, kalvende gletschere i Arktis og klimademonstranter i København, der alle smelter sammen i en poetisk, politisk og personlig modstandskamp ledt an af Signe Vad

Videoværket ”Jeg træder altid ind i verden” (2010) er optaget i ét take med en varighed af 17 minutter. Her følger vi kunstnerens ydre transformation i en langsom og stille forvandling, mens hendes krop usynligt agerer slagmark for den kamp, der udspilles mellem immunforsvar og kræftceller.

Kroppens miljø er forbundet med planetens tilstand på mange niveauer. Klimaforandringer er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO menneskehedens største helbredstrussel. Det gør os alle sårbare, men betyder også at der er styrke at hente i fællesskabet. For os, der skriver og læser denne tekst, er de priviligerede og de ressourcestærke. Vi lever som statsborgere i et demokrati og er i besiddelse af ytringsfrihed. Vi har et valg, en stemme og mange flere liv på samvittigheden end blot vores eget, hvis ikke vi aktivt tager del i modstanden